Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Bevægelse i undervisningen

Bevægelse på Dagmarskolen

Det enkelte klasseteam er ansvarlig for at sikre, at eleverne i gennemsnit får de lovpligtige 45 minutters daglig motion og bevægelse. Dette arbejde, hvor det faglige kombineres med bevægelse, organiseres, koordineres og evalueres på klasseteammøderne. Derudover er der i vikarinstruksen lagt særlig vægt på, at vikarerne kan arbejde med faglige bevægelsesindslag og brain breaks.

I indskolingen har hver årgang to lektioners idræt. På mellemtrinnet er der tre lektioner om ugen. På fjerde årgang er undervisningen i idræt en del af året henlagt til svømmehallen.

Vi har for få år siden fået renoveret vores skolegård, så den ”emmer” af bevægelse. Eleverne har rig mulighed for at bruge motorikredskaber, fodbold- og basketbaner m.m. Der findes også forskellige malede asfaltaktiviteter, der kan anvendes i timer og frikvarterer.

Vi har en ”orienteringsløbsbane”, som netop er ved at blive udvidet til 40 interaktive poster. Den består af poster på og i nærheden af skolen. Der er orienteringskort til. Denne bane kan både bruges til kortlære/orienteringsløb i idræt og til faglige bevægelsesaktiviteter i de andre fag. Den kan også bruges af eksterne brugere efter skoletid.

 Lærerne hos os:

  • Kender til og anvender skolegårdens motorikredskaber samt det faglige materiale der er til de malede asfalts aktiviteter
  • Kan udvælge og anvende relevante motionsøvelser og aktiviteter med indlagt bevægelse
  • Kan tilrettelægge motionsøvelser og aktiviteter med indlagt bevægelse varieret på de forskellige klassetrin
  • Kender til og anvender motionsøvelser og aktiviteter med indlagt bevægelse hvor fagligt indhold indgår