Barnet får en god start på Dagmarskolen
De fleste børn der begynder i 0. klasse på Dagmarskolen kender allerede skolen godt. Det gør de fordi de fleste af børnene startede deres skoleliv i maj måned i ”Spireperioden” og I den periode er børnene sammen med SFO pædagoger og nogle gange kendte voksne fra den børnehave de kommer fra.
Børnene er også sammen med børn fra andre børnehaver. Børnene lærer skolen at kende og en hel masse om, at skulle gå rigtig i skole, at få nye kammerater, at være sammen med andre voksne og få nogle gode vaner i forbindelse med skolelivet.
At være barn i indskolingen betyder at lærere og pædagoger gør det bedste de kan for, at hvert enkelt barn får så god en start på skolelivet som muligt. Det gør vi ved, at børnene kommer i 0. klasser hvor der er dygtige og rutinerede børnehaveklasselærere. De arbejder tæt sammen med SFO pædagoger og lærere for at hvert enkelt barn får opfyldt vores værdier, nemlig fællesskab, læring, anerkendelse og glæde i hverdagen. Det er derfor at vi har valgt at der altid er 2 voksne i klassen i skoletid.